2. Introduktion til kravene i bæredygtighedsklassen

Sidst opdateret 29/05/2020
Dette kapitel introducerer først bæredygtighedsklassen set i forhold til bygningsreglementet og derefter introduceres bæredygtighedsklassens enkelte krav og deres betydning for bæredygtigt byggeri.
Aarhus

Bæredygtighedsklassen set i forhold til bygningsreglementet

En væsentlig del af de eksisterende bestemmelser i bygningsreglementet regulerer bæredygtighed, herunder fx bestemmelser om tilgængelighed, indeklima, holdbarhed, sikkerhed og bygningers energibehov.

Vejledningen om den frivillige bæredygtighedsklasse er et selvstændigt og frivilligt redskab til at gøre byggeriet mere bæredygtigt end det, der følger af kravene i bygningsreglementet.


Når de enkelte elementer i den frivillige bæredygtighedsklasse omtales som krav, skal det ses i lyset af, at hensigten med klassen er, at samtlige krav anvendes for et byggeri. Det er således frivilligt at indgå i klassen, men det forudsættes, at samtlige krav følges. Hvor en bygherre ikke har mulighed for at efterleve enkelte krav, bør dokumentationen for de enkelte krav suppleres af en forklaring herfor, som kan indgå i evalueringen af klassen.


Dokumentationen skal indsendes selvstændigt via temasiden Bæredygtighedsklasse.dk og har ikke sammenhæng med den kommunale byggesag. Der er derfor ikke pligt til at dokumentere, at kravene i bæredygtighedsklassen er overholdt i den kommunale byggesagsbehandling, hvis man som bygherre ønsker at teste bæredygtighedsklassen.


Læs mere om indsendelse af dokumentation for opfyldelse af bæredygtighedsklassens krav under kapitel 3, Test af den frivillige bæredygtighedsklasse.

 

Tabel 1. Overblik over klassens krav sammenholdt med bygningsreglementet
 

Krav i bæredygtighedsklassen

Krav i bygnings- reglementet

(BR) 

Livscyklusvurdering

– bygningens

samlede

klimapåvirkning

Ved ansøgning om
byggetilladelse og
ved færdigmelding
af en bygning skal
der foreligge en hhv.
indledende og endelig
livscyklusvurdering
(LCA*), som vurderer
bygningens samlede
klimapåvirkning. 

BR indeholder ikke krav
om livscyklusvurdering.
Formålet med byggeloven
er dog blandt
andet at fremme
foranstaltninger, der
modvirker unødvendigt
ressourceforbrug i
bebyggelser.

 

Ressourceanvendelse

på byggepladsen

Transport, energiog
vandforbrug på
byggepladsen samt
mængden af byggeaffald
skal måles,
registreres og
dokumenteres.
Transport, energiforbruget
og byggeaffald
opgøres og benyttes
i den endelige LCAberegning
ved færdigmelding
af byggeriet.
Vandforbruget på
byggepladsen
afrapporteres separat.

BR indeholder ikke krav
om ressourceforbrug på
byggepladsen.
Der er krav om bl.a.
sikkerhed for personer
og bygninger på og
omkring byggepladsen,
brandværnsforanstaltninger,
gener på anden
grund og beskyttelse af
fugtfølsomme byggematerialer.

Totaløkonomisk

analyse – omkostninger

til opførelse, drift

og vedligehold

Ved færdigmelding af
en bygning skal der
foreligge beregninger af
totaløkonomi (LCC**)
for mindst tre væsentlige
valg, hvor to eller flere
alternativer sammenlignes
for hvert af de tre
valg.

De totaløkonomisk
væsentlige valg, der
foretages af bygherre,
kan fx være det bærende
system i bygningen,
vinduer og facadebeklædning.

BR indeholder ikke
krav om beregning af
totaløkonomi, men blandt
andet energikravene i
bygningsreglementet er
fastlagt ud fra, hvad der
er totaløkonomisk
fordelagtigt.

Drifts- og vedligeholdelses-

plan for opretholdelse

af indeklimaet

Inden ibrugtagning
af en bygning skal der
foreligge en drifts- og
vedligeholdelsesplan
for indeklimaet.
Drifts- og vedligeholdelsesplanen
skal forholde
sig til indeklimaet ud fra
rummene og brugernes
behov, sekundært hertil
skal et lavt energiforbrug
sikres.

BR indeholder krav om
rensning, drift og ved-
ligehold af ventilationssystemer.
For tekniske
installationer gælder, at
kravene i bygningsreglementet
skal opretholdes
i hele bygningens levetid,
og at der skal foreligge
en drifts- og vedligeholdelsesmanual.

BR indeholder derudover
krav om funktionsafprøvning
af de tekniske
installationer
med henblik på at efterprøve
og dokumentere, at
de ved ibrugtagning
fungerer efter hensigten
og opfylder de relevante
minimumskrav.


 

Dokumentation af

problematiske stoffer

Ved færdigmelding
af en bygning skal der
foreligge en komplet
samling sikkerhedsdatablade
for alle de materialer, hvor der
er krav om sikkerhedsdatablad
i kemikalieog
arbejdsmiljølovgivningen
med flere. Sikkerhedsdatablade
indsamles digitalt og
indeholder en entydig
reference til, hvor i
bygningen materialerne
er anvendt.

BR indeholder krav, der
retter sig mod forureninger
fra byggematerialer,
dog alene rettet mod for-
ureninger af indeklimaet.
Regulering vedrørende
byggematerialers
egenskaber og indhold
af problematiske stoffer
er relateret til byggevareforordningen
og REACHforordningen,
som er EU’s kemikalielovgivning.


 

Afgasninger

til indeklimaet

Inden ibrugtagning af
en bygning må formaldehydindholdet
i indeluften
højst være 100 μg/m3,
og TVOC*** i indeluften
må højst være 1.500 μg/
m3. Kravet skal dokumenteres
ved måling.

BR indeholder ikke
specifikke krav til ind-
holdet af VOC’er, dog
henviser i vejledningsteksten
til BR til WHO’s
anbefalinger om, at det
samlede formaldehydniveau
i indeluften ikke
overstiger 100 μg/m3.
BR indeholder generelle
bestemmelser om
forureninger
fra bygge-
materialer samt under-
grunden. Der indgår
desuden et specifikt
krav om træbaserede
pladers afgasning
af formaldehyd og et
specifikt krav vedrørende
indhold af den
radioaktive gasart
radon i indeluften.


 

Detaljeret eftervisning

af dagslysniveauet

I arbejdsrum og
beboelsesrum
(soveværelser og
børneværelser undtaget),
skal dagslyskravet
i bygningsreglementet
dokumenteres ved
brug af en timebaseret
metode for simulering
af dagslysniveauet.

BR indeholder krav
om, at rum skal have en
sådan tilgang af dags-
lys, at de er tilstrækkelig
belyste. I den forbindelse
henviser BR til to metoder
for dokumentation.

Den ene metode baserer
sig på glasarealet ift.
gulvarealet med korrek-
tion for skyggende
omgivelser
v., mens
den anden metode er en
timebaseret simulering
af dagslysforholdene.

 

Støj fra ventilations-

systemer i boliger

I boligers opholdsrum
må støjniveauet
LAeq**** fra ventilationssystemer
højst være
25 dB.

BR indeholder krav om,
at boliger generelt skal
opfylde klasse C i DS 490,
svarende til 30 dB.


 

Rumakustik

i boliger

For boliger må efterklangstiden
T i opholdsrum med gulvareal
på mindst 20 m2 højst
være 0,6 s.

BR indeholder et
generelt funktionskrav
om, at bygninger skal
have sundheds- og
komfortmæssigt tilfreds-
stillende lydforhold.

Der er ikke specifikke
krav til efterklangstiden
indvendigt i boliger, dog
nævnes en efterklangstid
på 0,6 sek. som
forslag til projekteringsværdi
for større opholds-
rum i vejledningsteksten
til BR.

 

* Life Cycle Assessment (LCA)

 

** Life Cycle Costing (LCC)

 

*** Formaldehyd er den hyppigst forekommende flygtige organiske
forbindelse, som byggevarer udleder. VOC’er er en samlebetegnelse
for alle flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds).
TVOC er den samlede mængde af flygtige organiske forbindelser
(Total Volatile Organic Compounds)

 

**** LAeq er det A-vægtede, ækvivalente lydtrykniveau. At lydtrykniveauet
er A-vægtet og ækvivalent betyder, at der ved lydmålingen bliver taget
højde for den måde, hvorpå det menneskelige øre opfatter lyd, og at
målingen er foretaget over et tidsinterval.


Video

Introduktion til den frivillige bæredygtighedsklasse (3:50 min.)

Livscyklusvurdering - bygningens samlede klimapåvirkning

Sidst opdateret 29/05/2020
Ved ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en hhv. indledende og endelig livscyklusvurdering (LCA), som vurderer bygningens samlede klimapåvirkning.

De klimapåvirkninger, der indgår i en livscyklusvurdering, omfatter i hovedtræk:


  • Fremskaffelse af råmaterialer
  • Fremstilling af byggematerialer
  • Byggeproces – opførelse og transport
  • Brug – energi- og ressourceforbrug til drift og udskiftning af byggematerialer
  • Endt levetid – nedrivning, affaldsbehandling og bortskaffelse
  • Eventuel genbrug og genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer.

Alt afhængig af, hvordan bygningen udformes, og hvilke materialer der anvendes, kan der således være stor forskel på bygningers klimapåvirkning. Dette synliggøres ved hjælp af en livscyklusvurdering.


Livscyklusvurdering (LCA)

Kravet om livscyklusvurdering skal dokumenteres efterlevet to gange i løbet af et byggeprojekt, på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af byggeriet.


Driftsenergiforbruget i nybyggeriet er reduceret markant siden 1961, hvor de første energikrav blev implementeret i Danmark. Siden da er den relative betydning af klimapåvirkningen fra produktionen af byggematerialer, opførelsen af byggeriet, vedligehold og udskiftning af bygningsdele blevet betydeligt større.


Kravet indføres for at synliggøre bygningens klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv set i forhold til udformning, materialevalg og drift. Det er gennem en livscyklusvurdering, at bygningens 
samlede klimapåvirkning bliver udregnet. Det giver bygherren mulighed for at vælge de materialer og byggetekniske løsninger, som minimerer udledningen af drivhusgasser og andre miljøpåvirkninger fra byggeriet.


En livscyklusvurdering kan bruges tidligt i designfasen for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Tidligt i processen vil en livscyklusvurdering ofte være baseret på antagelser. Derfor bør den justeres, når de endelige beslutninger er taget for at sikre den mest korrekte livscyklusvurdering af den opførte bygning.

Potentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse er en del af livscyklusvurderingen og er medtaget i kravet om LCAberegningen. Formålet er at sætte fokus på potentielle klimamæssige fordele ved cirkulær anvendelse af ressourcer i byggeriet og indsamle data, som kan anvendes i det videre arbejde med udviklingen af livscyklusvurderinger.


Med kravet om livscyklusvurdering sættes der desuden fokus på at opnå så præcise beregninger som muligt, og der bør derfor så vidt muligt anvendes specifikke miljødata (EPD’er) for de anvendte byggematerialer. Brug af generiske data er en mulighed, men bør holdes til et minimum, da det øger usikkerheden omkring LCA-beregningens resultat.

Ressourceanvendelse på byggepladsen

Sidst opdateret 29/05/2020
Transport, energi- og vandforbrug på byggepladsen samt mængden af byggeaffald skal måles, registreres og dokumenteres.

Kravet indføres for at kortlægge den faktiske ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen.


De primære ressourceanvendelser på byggepladsen er:

 

  • Transport af byggematerialer og jord til og fra byggepladsen
  • Transport på byggepladsen
  • Energiforbruget til bl.a. opførelse og udtørring af byggeriet
  • Vandforbruget
  • Mængden af byggeaffald

 

Ressourceanvendelse på byggepladsen er et område, der hidtil har været begrænset fokus på, men som kan have væsentlig betydning for en bygnings miljø- og klimapåvirkning under opførelsen.

Hensigten er at skabe øget bevidsthed om dette forbrug hos bl.a. entreprenør og bygherre og dermed opnå konkrete ressource- og energibesparelser. Mindre ressourceforbrug og ikke mindst mindre spild af ressourcer mindsker klimapåvirkningen og medfører en økonomisk besparelse.


Der skal i forvejen være energi- og vandmålere på byggepladsen, og alt byggeaffald skal kildesorteres. Alligevel kan ressourceforbruget variere betydeligt byggepladserne imellem. Desuden kan der ske direkte spild af nye byggematerialer.

 

Det sker primært, fordi der er bestilt for mange byggematerialer hjem, materialerne bliver opbevaret uhensigtsmæssigt, eller de beskadiges i forbindelse med eller efter indbygningen.

 

Registrering af ressourceanvendelse på byggepladsen bidrager til dataindsamling, som anvendes i krav om livscyklusvurdering.

Totaløkonomisk analyse - omkostninger til opførelse, drift og vedligehold

Sidst opdateret 29/05/2020
Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge beregninger af totaløkonomi (LCC) for mindst tre væsentlige valg, hvor to eller flere alternativer sammenlignes for hvert af de tre valg.

Totaløkonomisk væsentlige valg kan fx være det bærende system i bygningen, vinduer eller facadebeklædning.

 

Kravet indføres for at muliggøre en optimering af bygningens totaløkonomi og understøtte øget økonomisk bæredygtighed. Det forudsætter, at der skabes balance mellem omkostninger og opnået kvalitet over bygningens levetid, samt at der er fokus på den værdiskabelse, som genereres i bygge- og driftsfaserne. Totaløkonomisk analyse hviler på et princip, hvor alle relevante omkostninger inkluderes. Dette sikrer, at kvaliteten og de langsigtede konsekvenser af valg af løsninger indgår i analysen. Anvendelsen af totaløkonomiske analyser kan sikre, at både drifts- og vedligeholdelses-omkostninger samt konsekvensen af materialers og byggetekniske løsningers levetider belyses. Totaløkonomiske beregninger skaber grundlag for at vælge de over tid økonomisk mest fordelagtige løsninger. Beregningerne kan desuden danne grundlag for en bedre prioritering mellem anlæg og drift.

 

Ved væsentlige valg forstås valg i projekterins- eller udførelsesfasen, der har betydning for totaløkonomien. Det kan fx være valg af bærende konstruktion eller valg af bygningsdele. Det er vigtigt, at beregningerne foretages til understøttelse af både projektering og udførelse, fx ved projektoptimering i forbindelse med sparerunder ved licitation. Totaløkonomien omfatter fx byggeomkostninger, drift, udgifter til forsyning, rengøring, vedligeholdelse og renovering eller udskiftning.

 

De gennemførte beregninger eller overslag på tre betydende valg kan gennemføres på forskellige tidspunkter i projektforløbet, fx idefase, forslagsfase og hovedprojekteringsfase, og med forskellige mål for øje.

Drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet

Sidst opdateret 29/05/2020
Inden ibrugtagning af en bygning skal der foreligge en drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet.
En drifts- og vedligeholdelsesplan omfatter beskrivelse af:

  • Opvarmning af rummene om vinteren
  • Ventilation og udluftning om vinteren
  • Ventilation og udluftning om sommeren
  • Brug af solafskærmning på alle årstider
  • Køling af rummene på alle årstider
  • Brug af belysningen
  • Brug af emhætte (kun boliger)

Kravet indføres for at sikre, at det planlagte indeklima fastholdes i hele bygningens levetid. Dette bør over tid give et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

I mange bygninger bliver indeklimaet dårligere med tiden. Det skyldes som regel manglende kontrol og vedligeholdelse af de tekniske anlæg, fx ventilation og varmesystemer.

En samlet drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet vil bidrage til et større fokus på driften og vedligeholdelsen af hele bygningen samt skabe grundlag for, at der løbende bliver fulgt op på indeklimaet.

 

Fokus på bygningens drift og vedligehold vil ud over opretholdelse af indeklimaet i bygningen ligeledes i mange tilfælde bevirke, at energiforbruget mindskes eller fastholdes på det niveau, som bygningen er opført til.

Dokumentation af problematiske stoffer

Sidst opdateret 29/05/2020

Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en komplet samling sikkerhedsdatablade for alle de materialer, hvor der er krav om sikkerhedsdatablad i kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen med flere. Sikkerhedsdatablade indsamles digitalt og indeholder en entydig reference til, hvor i bygningen materialerne er anvendt.

 

Kravet indføres for at opnå et bedre vidensgrundlag, når bygningsdele udskiftes, eller bygningen nedrives ved endt levetid. Det gør det muligt at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og vurdere muligheden for genbrug eller genanvendelse af materialerne. På sigt kan det derfor bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet.

 

Større fokus på sikkerhedsdatabladene vil yderligere skabe en øget bevidsthed om materialevalget i forbindelse med projektering og udførelse af bygningen. Der dannes et bedre grundlag for at vælge materialer uden indhold af problematiske stoffer til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

 

Sikkerhedsdatabladene for byggematerialerne skal i forvejen være tilgængelige på byggepladsen, når byggeriet opføres. Efter ibrugtagning er der dog ofte kun begrænset tilgængelig viden om, hvilke produkter og materialer der indgår i byggeriet samt deres eventuelle indhold af problematiske stoffer.

 

Hvis en byggevare indeholder stoffer, der er omfattet af REACHforordningens* krav om sikkerhedsdatablade, skal dette fremgå af sikkerhedsdatabladet. Et sikkerhedsdatablad er et dokument, som ifølge REACH-forordningen skal beskrive forskellige forhold for det specifikke produkt, herunder bl.a. oplysning om indholdsstoffer, fareidentifikation og miljøoplysninger.

Afgasninger til indeklimaet

Sidst opdateret 29/05/2020

Inden ibrugtagning af en bygning må formaldehydindholdet i indeluften højst være 100 μg/m3, og TVOC i indeluften må højst være 1.500 μg/m3. Kravet skal dokumenteres ved måling.

 

Målingerne gennemføres i et antal rum, som afhænger af bygningstype og -størrelse.

 

Det er særligt formaldehyd og andre lignende flygtige organiske forbindelser (VOC’er), herunder opløsningsmidler i byggematerialer, som kan påvirke brugernes sundhed og deres oplevelse af bygningen negativt.

 

Kravet indføres for at dokumentere bygningens luftkvalitet i indeklimaet og for at sikre, at bygningen ved indflytning har en god luftkvalitet til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

 

De byggematerialer, som en bygning er opført med, vil særligt i begyndelsen af bygningens levetid kunne medføre en forringet luftkvalitet pga. afgasning.

 

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at beregne koncentrationen af formaldehyd eller andre VOC’er i det færdige byggeri, fx i forbindelse med projekteringen. Mængden af problematiske stoffer i indeklimaet kan alene måles i det færdige byggeri.

 

Materialer, som i betydende omfang afgiver formaldehyd eller andre VOC’er bør derfor undgås, hvis ikke materialet er absolut nødvendigt for bygningsdelens funktion.

 

Et større fokus på formaldehyd og andre flygtige organiske forbindelser i forbindelse med projektering og indkøb af byggevarer vil ofte medføre et bedre indeklima ved ibrugtagning.

Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet

Sidst opdateret 29/05/2020
I arbejdsrum og beboelsesrum (soveværelser eller børneværelser undtaget) skal dagslyskravet i bygningsreglementet dokumenteres ved brug af en timebaseret metode for simulering af dagslysniveauet.
Kravet indføres for at sikre gode dagslysforhold og et bedre beslutningsgrundlag for indretning og vinduesvalg. Gode dagslysforhold vil understøtte et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

Bygningsreglementet henviser til to metoder for dokumentation af det generelle funktionskrav om dagslys. Den ene metode baserer sig på glasarealet ift. gulvarealet med korrektion for skyggende omgivelser mv., mens den anden metode er en timebaseret simulering af dagslysforholdene. Det er metoden med timebaseret simulering, som skal anvendes i den frivillige bæredygtighedsklasse.

Støj fra ventilationssystemer i boliger

Sidst opdateret 29/05/2020
I boligers opholdsrum må støjniveauet LAeq fra ventilationssystemer højst være 25 dB.
Kravet indføres for at opnå et lavere støjniveau fra ventilationsanlæg i boliger. Mange beboere er generet af støj i boligen, og særligt om natten kan det være en gene, hvis støjen overstiger 25 dB. Et lavere støjniveau vil understøtte et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

Rumakustik i boliger

Sidst opdateret 29/05/2020

For boliger må efterklangstiden T i opholdsrum med gulvareal på mindst 20 m2 højst være 0,6 s.

 

Kravet indføres for at sikre en bedre akustik og et generelt lavere støjniveau i boligen, da mange beboere er generet af støj i deres bolig. En kort efterklangstid vil medføre en bedre akustik og et lavere støjniveau og vil således bidrage til et bedre indeklima, sundhed og trivsel blandt brugerne.

 

Dårlig akustik kan opleves som et problem i nye boliger. De opføres i højere grad med store åbne planløsninger og hårde indvendige overflader, der tilsammen kan skabe lang efterklangstid og dårlig taleforståelse. Boligindretningen ændrer sig også, og det er i dag mindre almindeligt at have stofmøbler, gardiner og væg-til-væg-tæpper, som ellers kan dæmpe efterklangstiden.