2. Introduktion til kravene i bæredygtighedsklassen

En væsentlig del af de eksisterende bestemmelser i bygningsreglementet regulerer bæredygtighed, herunder fx bestemmelser om tilgængelighed, indeklima, holdbarhed, sikkerhed og bygningers energibehov.

 

Vejledningen om den frivillige bæredygtighedsklasse er et selvstændigt og frivilligt redskab til at gøre byggeriet mere bæredygtigt end det, der følger af kravene i bygningsreglementet.

 

Når de enkelte elementer i den frivillige bæredygtighedsklasse omtales som krav, skal det ses i lyset af, at hensigten med klassen er, at samtlige krav anvendes for et byggeri. Det er således frivilligt at indgå i klassen, men det forudsættes, at samtlige krav følges. Hvor en bygherre ikke har mulighed for at efterleve enkelte krav, bør dokumentationen for de enkelte krav suppleres af en forklaring herfor, som kan indgå i evalueringen af klassen.

 

Dokumentationen skal indsendes selvstændigt via temasiden Bæredygtighedsklasse.dk og har ikke sammenhæng med den kommunale byggesag. Der er derfor ikke pligt til at dokumentere, at kravene i bæredygtighedsklassen er overholdt i den kommunale byggesagsbehandling, hvis man som bygherre ønsker at teste bæredygtighedsklassen.

 

Læs mere om indsendelse af dokumentation for opfyldelse af bæredygtighedsklassens krav under kapitel 3, Test af den frivillige bæredygtighedsklasse.

 

De klimapåvirkninger, der indgår i en livscyklusvurdering, omfatter i hovedtræk:

• Fremskaffelse af råmaterialer
• Fremstilling af byggematerialer
• Byggeproces – opførelse og transport
• Brug – energi- og ressourceforbrug til drift og udskiftning af byggematerialer
• Endt levetid – nedrivning, affaldsbehandling og bortskaffelse
• Eventuel genbrug og genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer.
  
  

Alt afhængig af, hvordan bygningen udformes, og hvilke materialer der anvendes, kan der således være stor forskel på bygningers klimapåvirkning. Dette synliggøres ved hjælp af en livscyklusvurdering.

Kravet om livscyklusvurdering skal dokumenteres efterlevet to gange i løbet af et byggeprojekt, på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af byggeriet.

Driftsenergiforbruget i nybyggeriet er reduceret markant siden 1961, hvor de første energikrav blev implementeret i Danmark. Siden da er den relative betydning af klimapåvirkningen fra produktionen af byggematerialer, opførelsen af byggeriet, vedligehold og udskiftning af bygningsdele blevet betydeligt større.

Kravet indføres for at synliggøre bygningens klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv set i forhold til udformning, materialevalg og drift. Det er gennem en livscyklusvurdering, at bygningens samlede klimapåvirkning bliver udregnet. Det giver bygherren mulighed for at vælge de materialer og byggetekniske løsninger, som minimerer udledningen af drivhusgasser og andre miljøpåvirkninger fra byggeriet.

En livscyklusvurdering kan bruges tidligt i designfasen for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Tidligt i processen vil en livscyklusvurdering ofte være baseret på antagelser. Derfor bør den justeres, når de endelige beslutninger er taget for at sikre den mest korrekte livscyklusvurdering af den opførte bygning.

Potentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse er en del af livscyklusvurderingen og er medtaget i kravet om LCAberegningen. Formålet er at sætte fokus på potentielle klimamæssige fordele ved cirkulær anvendelse af ressourcer i byggeriet og indsamle data, som kan anvendes i det videre arbejde med udviklingen af livscyklusvurderinger.

Med kravet om livscyklusvurdering sættes der desuden fokus på at opnå så præcise beregninger som muligt, og der bør derfor så vidt muligt anvendes specifikke miljødata (EPD’er) for de anvendte byggematerialer. Brug af generiske data er en mulighed, men bør holdes til et minimum, da det øger usikkerheden omkring LCA-beregningens resultat.

Kravet indføres for at kortlægge den faktiske ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen.

De primære ressourceanvendelser på byggepladsen er:

 

• Transport af byggematerialer og jord til og fra byggepladsen
• Transport på byggepladsen
• Energiforbruget til bl.a. opførelse og udtørring af byggeriet
• Vandforbruget
• Mængden af byggeaffald

 

Ressourceanvendelse på byggepladsen er et område, der hidtil har været begrænset fokus på, men som kan have væsentlig betydning for en bygnings miljø- og klimapåvirkning under opførelsen.

Hensigten er at skabe øget bevidsthed om dette forbrug hos bl.a. entreprenør og bygherre og dermed opnå konkrete ressource- og energibesparelser. Mindre ressourceforbrug og ikke mindst mindre spild af ressourcer mindsker klimapåvirkningen og medfører en økonomisk besparelse.

Der skal i forvejen være energi- og vandmålere på byggepladsen, og alt byggeaffald skal kildesorteres. Alligevel kan ressourceforbruget variere betydeligt byggepladserne imellem. Desuden kan der ske direkte spild af nye byggematerialer.

 

Det sker primært, fordi der er bestilt for mange byggematerialer hjem, materialerne bliver opbevaret uhensigtsmæssigt, eller de beskadiges i forbindelse med eller efter indbygningen.

 

Registrering af ressourceanvendelse på byggepladsen bidrager til dataindsamling, som anvendes i krav om livscyklusvurdering.

Totaløkonomisk væsentlige valg kan fx være det bærende system i bygningen, vinduer eller facadebeklædning.

 

Kravet indføres for at muliggøre en optimering af bygningens totaløkonomi og understøtte øget økonomisk bæredygtighed. Det forudsætter, at der skabes balance mellem omkostninger og opnået kvalitet over bygningens levetid, samt at der er fokus på den værdiskabelse, som genereres i bygge- og driftsfaserne. Totaløkonomisk analyse hviler på et princip, hvor alle relevante omkostninger inkluderes. Dette sikrer, at kvaliteten og de langsigtede konsekvenser af valg af løsninger indgår i analysen. Anvendelsen af totaløkonomiske analyser kan sikre, at både drifts- og vedligeholdelses-omkostninger samt konsekvensen af materialers og byggetekniske løsningers levetider belyses. Totaløkonomiske beregninger skaber grundlag for at vælge de over tid økonomisk mest fordelagtige løsninger. Beregningerne kan desuden danne grundlag for en bedre prioritering mellem anlæg og drift.

 

Ved væsentlige valg forstås valg i projekterins- eller udførelsesfasen, der har betydning for totaløkonomien. Det kan fx være valg af bærende konstruktion eller valg af bygningsdele. Det er vigtigt, at beregningerne foretages til understøttelse af både projektering og udførelse, fx ved projektoptimering i forbindelse med sparerunder ved licitation. Totaløkonomien omfatter fx byggeomkostninger, drift, udgifter til forsyning, rengøring, vedligeholdelse og renovering eller udskiftning.

 

De gennemførte beregninger eller overslag på tre betydende valg kan gennemføres på forskellige tidspunkter i projektforløbet, fx idefase, forslagsfase og hovedprojekteringsfase, og med forskellige mål for øje.

En drifts- og vedligeholdelsesplan omfatter beskrivelse af:

• Opvarmning af rummene om vinteren
• Ventilation og udluftning om vinteren
• Ventilation og udluftning om sommeren
• Brug af solafskærmning på alle årstider
• Køling af rummene på alle årstider
• Brug af belysningen
• Brug af emhætte (kun boliger)
  
  

Kravet indføres for at sikre, at det planlagte indeklima fastholdes i hele bygningens levetid. Dette bør over tid give et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

I mange bygninger bliver indeklimaet dårligere med tiden. Det skyldes som regel manglende kontrol og vedligeholdelse af de tekniske anlæg, fx ventilation og varmesystemer.

En samlet drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet vil bidrage til et større fokus på driften og vedligeholdelsen af hele bygningen samt skabe grundlag for, at der løbende bliver fulgt op på indeklimaet.

 

Fokus på bygningens drift og vedligehold vil ud over opretholdelse af indeklimaet i bygningen ligeledes i mange tilfælde bevirke, at energiforbruget mindskes eller fastholdes på det niveau, som bygningen er opført til.

Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en komplet samling sikkerhedsdatablade for alle de materialer, hvor der er krav om sikkerhedsdatablad i kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen med flere. Sikkerhedsdatablade indsamles digitalt og indeholder en entydig reference til, hvor i bygningen materialerne er anvendt.

 

Kravet indføres for at opnå et bedre vidensgrundlag, når bygningsdele udskiftes, eller bygningen nedrives ved endt levetid. Det gør det muligt at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og vurdere muligheden for genbrug eller genanvendelse af materialerne. På sigt kan det derfor bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet.

 

Større fokus på sikkerhedsdatabladene vil yderligere skabe en øget bevidsthed om materialevalget i forbindelse med projektering og udførelse af bygningen. Der dannes et bedre grundlag for at vælge materialer uden indhold af problematiske stoffer til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

 

Sikkerhedsdatabladene for byggematerialerne skal i forvejen være tilgængelige på byggepladsen, når byggeriet opføres. Efter ibrugtagning er der dog ofte kun begrænset tilgængelig viden om, hvilke produkter og materialer der indgår i byggeriet samt deres eventuelle indhold af problematiske stoffer.

 

Hvis en byggevare indeholder stoffer, der er omfattet af REACHforordningens* krav om sikkerhedsdatablade, skal dette fremgå af sikkerhedsdatabladet. Et sikkerhedsdatablad er et dokument, som ifølge REACH-forordningen skal beskrive forskellige forhold for det specifikke produkt, herunder bl.a. oplysning om indholdsstoffer, fareidentifikation og miljøoplysninger.

Inden ibrugtagning af en bygning må formaldehydindholdet i indeluften højst være 100 μg/m³, og TVOC i indeluften må højst være 1.500 μg/m³. Kravet skal dokumenteres ved måling.

 

Målingerne gennemføres i et antal rum, som afhænger af bygningstype og -størrelse.

 

Det er særligt formaldehyd og andre lignende flygtige organiske forbindelser (VOC’er), herunder opløsningsmidler i byggematerialer, som kan påvirke brugernes sundhed og deres oplevelse af bygningen negativt.

 

Kravet indføres for at dokumentere bygningens luftkvalitet i indeklimaet og for at sikre, at bygningen ved indflytning har en god luftkvalitet til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

 

De byggematerialer, som en bygning er opført med, vil særligt i begyndelsen af bygningens levetid kunne medføre en forringet luftkvalitet pga. afgasning.

 

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at beregne koncentrationen af formaldehyd eller andre VOC’er i det færdige byggeri, fx i forbindelse med projekteringen. Mængden af problematiske stoffer i indeklimaet kan alene måles i det færdige byggeri.

 

Materialer, som i betydende omfang afgiver formaldehyd eller andre VOC’er bør derfor undgås, hvis ikke materialet er absolut nødvendigt for bygningsdelens funktion.

 

Et større fokus på formaldehyd og andre flygtige organiske forbindelser i forbindelse med projektering og indkøb af byggevarer vil ofte medføre et bedre indeklima ved ibrugtagning.

Kravet indføres for at sikre gode dagslysforhold og et bedre beslutningsgrundlag for indretning og vinduesvalg. Gode dagslysforhold vil understøtte et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

Bygningsreglementet henviser til to metoder for dokumentation af det generelle funktionskrav om dagslys. Den ene metode baserer sig på glasarealet ift. gulvarealet med korrektion for skyggende omgivelser mv., mens den anden metode er en timebaseret simulering af dagslysforholdene. Det er metoden med timebaseret simulering, som skal anvendes i den frivillige bæredygtighedsklasse.

Kravet indføres for at opnå et lavere støjniveau fra ventilationsanlæg i boliger. Mange beboere er generet af støj i boligen, og særligt om natten kan det være en gene, hvis støjen overstiger 25 dB. Et lavere støjniveau vil understøtte et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

Kravet indføres for at sikre en bedre akustik og et generelt lavere støjniveau i boligen, da mange beboere er generet af støj i deres bolig. En kort efterklangstid vil medføre en bedre akustik og et lavere støjniveau og vil således bidrage til et bedre indeklima, sundhed og trivsel blandt brugerne.

 

Dårlig akustik kan opleves som et problem i nye boliger. De opføres i højere grad med store åbne planløsninger og hårde indvendige overflader, der tilsammen kan skabe lang efterklangstid og dårlig taleforståelse. Boligindretningen ændrer sig også, og det er i dag mindre almindeligt at have stofmøbler, gardiner og væg-til-væg-tæpper, som ellers kan dæmpe efterklangstiden.