Odense

4. Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger

De fem bygningseksempler

Formålet med bygningseksemplerne er at give bygherre indsigt i tiltag, der kan gennemføres, for at bygningen opfylder kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse og de omkostninger, der er forbundet med beregninger, dokumentation og måling af krav samt byggetekniske løsninger, der er nødvendige for at efterleve kravene. Nogle af tiltagene går igen i de forskellige bygningseksempler.

Eksemplerne er realistiske, teoretiske bud på den frivillige bæredygtighedsklasses forventede indflydelse på byggerierne, når de nødvendige bæredygtighedstiltag er på plads i branchen. De beregnede omkostninger er afrundet.

Den samlede langsigtede værdi i form af bl.a. bedre indeklima og bedre totaløkonomi forventes i bygningens levetid at overstige omkostningerne til opfyldelse af klassen.

Omkostningen ved at opføre et byggeri efter den frivillige bæredygtighedsklasse i forhold til overholdelse af bygningsreglementets krav vil variere fra sag til sag. Omkostningen vil blandt andet særligt afhænge af projektorganisationens erfaring med brug af klassen samt byggeriets kompleksitet og størrelse.

 

 Tabel 2. Omtrentlige omkostninger ved de fem bygningseksempler

Bygningseksempler

Omtrentlige omkostninger i kr. 

(beregning, dokumentation, måling og nødvendige byggetekniske løsninger)

Enfamiliehus 60-100.000 kr. Heraf ca. 5-10.000 kr. til byggetekniske løsninger
Etageboligbyggeri 200-300.000 kr. Heraf ca. 100-150.000 kr. til byggetekniske løsninger
Kontorbyggeri
100-150.000 kr. Heraf ingen omkostninger til byggetekniske løsninger 
Daginstitution 100-150.000 kr. Heraf ingen omkostninger til byggetekniske løsninger
Renovering af et etageboligbyggeri 450-550.000 kr. Heraf ca. 350-400.000 kr. til byggetekniske løsninger

 

  • Omkostningerne er ekstraomkostninger til opfyldelse af kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse. Andre BR-krav forudsættes opfyldt.
  • Omkostningerne er opgjort som de direkte følger af kravene. De steder, hvor der er valgt andre løsninger i kraft af en LCA eller en LCC, er de evt. merudgifter til disse løsninger ikke medtaget.
  • Afledte økonomiske effekter af kravene, fx mindre materialeforbrug og energibesparelser, er ikke medtaget i beregningerne af omkostninger.
  • Timeforbrug er baseret på personer med forudgående erfaring.
  • Priser er ekskl. moms.
Nykøbing Falster