Livscyklusvurdering - bygningens samlede klimapåvirkning

Sidst opdateret 29/05/2020

Krav

Sidst opdateret 29/05/2020
Ved ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en hhv. indledende og endelig livscyklusvurdering (LCA), som vurderer bygningens samlede klimapåvirkning.

Vejledning

Livscyklusvurderingen (LCA) skal gennemføres med den nedenstående metode til beregning af bygningens klimapåvirkning. I beregningen skal alle livscyklusfaser og bygningselementer, som er nævnt i vejledningen, indgå.

Vejledningen kan anvendes til nybyggeri eller til ombygninger/renoveringer.
 
Kravet er overholdt, når dokumentationen for den indledende LCA på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse og den endelige LCA ved færdigmelding af byggeriet er afleveret.

Afgrænsning

Genstand for vurderingen er bygningen inklusive installationer, fundering og fast inventar, derudover sekundære bygninger i tilknytning til bygningen og terrænarbejder på bygningens grund i henhold til Bilag 2: Bygningsmodellen , Tabel 12 og 13. I dette krav omtales genstanden forenklende som bygning og summen af de fysiske dele, der indgår i LCA, som bygningsmodel.
 
Beregningerne skal udføres for en betragtningsperiode på 50 år. Bygningens reelle forventede levetid kan imidlertid være forskellig fra betragtningsperioden.

Systemafgrænsning for nybyggeri

Klimapåvirkninger beregnes i henhold til EN 15978, 15804 og tilhørende standarder samt beregningsreglerne for produktkategorierne (PCR), medmindre andet er nærmere defineret i denne vejledning. Bygningers modulopdelte livscyklus (Tabel 3) afspejler processer fra udvinding af råstoffer eller genanvendelse af sekundære materialer og slutter med bygningens nedrivning og bortskaffelse af materialer. Summen af alle modulers klimapåvirkning over betragtningsperioden udgør det samlede resultat. Klimapåvirkninger fra en forudgående nedrivning indgår ikke i den nye bygnings livscyklus.

 

Tabel 3. Livscyklusfaser i henhold til EN 15978. Moduler, der indgår i vurderingen, er markeret med farve.

Faser

Moduler

Produkt
A1 Råmaterialer
A2 Transport
A3 Fremstilling
Byggeproces
A4 Transport
A5 Opførelse / montering
Brug
B1 Brug
B2 Vedligholde
B3 Reparation
B4 Udskiftning
B5 Renovering
B6 Energiforbrug til drift
B7 Vandforbrug til drift
Endt levetid
C1 Nedtagning / nedrivning
C2 Transport
C3 Affaldsbehandling
C4 Bortskaffelse
Udenfor projekt
D Potentiale for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse

Systemafgrænsning for ombygninger og renoveringer

Der gælder særlige regler for beregning af klimapåvirkning for ændringer i eksisterende bygninger, her kaldt ’ombygninger’. Bygningens betragtningsperiode skal svare til den for nybyggeri.


Alle nye byggevarer, som tilføres bygningen under ombygningen, beregnes på samme vis som ved nybyggeri, herunder med hensyn til levetid.


Eksisterende dele, som forbliver uændrede under ombygningen, skal vurderes med hensyn til affaldsprocesser og i forhold til eventuelle udskiftninger. Den første udskiftning sker, efter restlevetiden er udløbet. Restlevetider skal estimeres specifikt for det konkrete projekt. Fremtidige udskiftninger beregnes som for nybyggeri.


Eksisterende dele, som fjernes under ombygningen, indgår som affaldsprocesser (C3-4) og potentialer udenfor projektet (D).


Beregningsmetode

Referenceenhed
Resultater for LCA angives som klimapåvirkning efter EN 15978. Klimapåvirkningen er en indikator for det globale opvarmningspotentiale af drivhusgasser ved ophobning i atmosfæren. Enheden for klimapåvirkningen er kg CO2eq og opgøres per arealenhed og år. Påvirkninger fra driftsenergi (B6, evt. D) skal referere til det opvarmede areal, mens materialernes påvirkninger (A, B4, C, evt. D) skal referere til etagearealet. Etagearealet og det opvarmede areal beregnes efter BR18, henholdsvis SBi-anvisning 213.

 

Den samlede referenceenhed for klimapåvirkning for betragtningsperiode på 50 år er:

kg CO2eq pr. m2 pr. år

Udover klimapåvirkningen skal resultatet desuden angives i de øvrige miljøpåvirkningskategorier og ressourceindikatorer, som er anført i Bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 11.

Bygningsmodel til beregning af materialemængder
Materialemængder skal beregnes som faktiske mængder i den færdige bygning. Mængdeberegninger kan forenkles ved samlinger, hvis materialemængder herved ikke forringes. Fx kan hjørnesamlinger af vægge beregnes ud fra de ydre dimensioner af væggene for at undgå mængdeberegning af hvert lag. Kun materialer, som indgår i den endelige bygning, er omfattet. Midlertidige foranstaltninger, herunder værn, trapper, stillads eller lignende, er ikke omfattet.

Bilag 2: Bygningsmodellen definerer omfanget og afgrænsning af de omfattede bygningsdele. Bygningsmodellen skal dokumenteres i den angivne struktur eller lignende klassifikation.

Miljødata
Materialernes klimapåvirkning skal beregnes ved brug af miljødata, som overholder følgende krav til kvalitet og repræsentativitet. Miljødata skal som minimum være gyldige, udført efter EN 15804 og verificeret af tredjepart. Derudover skal miljødata repræsentere de pågældende byggevarer i den færdige bygning bedst muligt. Vurdering af repræsentativitet foretages indenfor teknologi, geografi og tid og skal baseres på de i Tabel 4 angivne kriterier. Der skal redegøres for valg af miljødata, hvis valget er truffet blandt flere lignende datasæt.

Til byggevarer, hvor der ikke eksisterer repræsentative specifikke miljødata, skal der benyttes generiske data fra Ökobaudat*. For disse datasæt gælder ligeledes, at der skal anvendes de
tilgængelige data, som er mest repræsentative i henhold til Tabel 4.

Dokumentation af vejledning ved ansøgning om byggetilladelse kan i stedet for baseres på generisk miljødata, og vurderingen af repræsentativitet udelades.

 

* Ökobaudat er en fri tilgængelig tysk national database med gennemsnitlige miljødata for forskellige byggevarer (www.oekobaudat.de).

 

Tabel 4. Vurdering af repræsentativitet af miljødata

Emne

Kriterier for tilfredsstillende repræsentativitet mellem miljødata og den anvendte byggevare.

Teknologi

Bedst mulig overensstemmelse med hensyn til funktionalitet og ydeevne i miljødata og byggevare.

Geografi

Overensstemmelse med byggevarens produktionsland. 

Tid

Miljødata skal være gældende ved dato for ibrugtagningstilladelse.
Ved manglende alternativer bruges data fra den gældende Ökobaudat
eller LCAbyg version.


Dokumentation
Livscyklusvurderingen skal afrapporteres efter de krav, som er stillet i Bilag 3: Dokumentationskrav. Beregning og dokumentation skal udføres i LCAbyg eller tilsvarende beregningsmetode og beregningsforudsætninger. Ved brug af LCAbyg afleveres LCA bygrapporten (pdf) og LCAbyg projektfilen. Alternativt afleveres Resultat rapport (tekst og fil), jf. Bilag 4.

Den primære genstand for vurderingen kan bestå af flere bygninger. I så tilfælde skal resultater og dokumentation både angives for de enkelte bygninger og for den samlede genstand.

Kravet om LCA skal dokumenteres efterlevet to gange i løbet af et byggeprojekt, på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af byggeriet. Dokumentationen i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal ikke omfatte modulerne A4-5, som først kan afrapporteres efter afsluttet byggeproces. Ligeledes er vurdering af miljødatas repræsentativitet udeladt, da der i stedet for kan anvendes generisk miljødata.

Definition af livscyklussen

A1-3 - Produkt
Modulerne indeholder alle processer fra udvinding af råstoffer og brug af sekundære materialer, transport til fabrikken og fremstilling af den færdige byggevare eller det præfabrikerede system. Metode til vurdering af miljøpåvirkninger er beskrevet i EN 15804.

A4 Transport til byggeplads
Modulet omfatter transport til byggeplads, herunder af byggevarer og jord. Transport af personer og materiel samt transport af byggeaffald fra forudgående nedrivning er ikke omfattet.

Transport på og fra byggepladsen hører under modul A5. Beregning af påvirkninger for transport beregnes på basis af transportformernes klimapåvirkning, jf. Bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 7 og 8.

Ved ukendt transportform skal der vælges transportformen ”standard lastbil”. Det gælder også for transport af jord. Ved ukendt transportafstand skal der antages en afstand på 500 km for byggevarer henholdsvis 200 km for jord. Transportform og -afstand skal dog dokumenteres detaljeret for de fem byggevarer med den største samlede vægt.

Den detaljerede dokumentation skal indeholde alle transportformer og -afstande i leveringskæden, som er relateret til de fem byggevarer. Transport af de øvrige byggevarer og jord dokumenteres som afstand mellem produktionssted og byggeplads og ved brug af den dominerende transportform.

 

Modulet udelades i den indledende dokumentation for LCA på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse.

 

A5 – Opførelse / montering
Modul A5 omfatter klimapåvirkninger fra energiforbrug, transport og materialespild i forbindelse med byggeprocessen.

 

Energiforbrug i byggeperioden skal måles og registreres løbende. Modulet omfatter også andre beliggenheder end den egentlige byggeplads, som er relateret til byggeprocessen. Det kan fx være pladser til lagring, oparbejdning eller præfabrikation.

Elforbrug skal måles og dokumenteres i separate delforbrug i henhold til Tabel 5.

 

Tabel 5. Opdeling af elforbrug til måling og dokumentation

Delmåler

Eksempler på forbrug

1. Maskiner Elværktøj
2. Skurby
Kontorskure, mandskabsskure, beboelsescontainere,
værkstedsvogne, opvarmede materialecontainere
3. Belysning
Orienteringslyskæde, orienteringsspots, arbejdslys,
natbelysning 
4. Transport på pladsen
Lifte, tårnkran, hejs, eldrevne anlægsmaskiner
5. Opvarmning (råhus)
Elvarmeblæsere, el tracing, varmetråde (i beton)
6. Udtørring (råhus)
Affugter
7. Særlige forbrug
Dykpumper, grundvandspumper 


På mindre byggepladser i skala af enfamiliehusbyggeri kan elforbruget måles og dokumenteres med én måler. Målingen skal starte på dato for anmeldelse af byggearbejde til kommunen eller senest efter installation af måleren. Den sidste dag for målingen er datoen for ibrugtagningstilladelse. Datoen kan ligge tidligere, hvis måleren bliver afmonteret før dette tidspunkt, eller hvis byggeriet er blevet afleveret tidligere. Miljøbelastningen for energiforbruget beregnes med faktorerne i Bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 11. Datapunkterne mellem de angivne værdier beregnes med lineær interpolation.

Transport i byggeperioden omfatter transport af jord og byggeaffald væk fra byggepladsen samt transport af jord, byggeaffald og byggematerialer på byggepladsen inklusive beliggenheder til lagring, oparbejdning, præfabrikation og lignende. Beregning skal ske efter samme metode som i modul A4. Transport på byggepladsen, som ikke beregnes efter metoden i A4, skal medtages som energiforbrug. Ved ukendt transportafstand væk fra byggepladsen skal der antages en afstand på 200 km for byggeaffald og jord. Brændstofforbrug fx til maskiner og køretøjer på byggepladsen skal registreres. Hvis registrering af brændstofforbrug ikke kan ske på en hensigtsmæssig måde, kan det alternativt estimeres ved beregning. Klimapåvirkningen beregnes ved hjælp af faktorerne i bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 9.

Alle materialer i bygningsmodellen skal tillægges 10 procent spild, medmindre der påvises en anden mængde spild ved dokumentation. Spild omfatter produktion, transport og affaldsbehandling af byggevaren svarende til summen af A1-3, A4 og C3-4. Spild er materiale, som har til formål at indgå i bygningsmodellen, og som ikke kan sælges som det oprindelige produkt igen.

 

Ved beregning af påvirkninger i A5 skal metoden beskrevet i dette afsnit anvendes. Der skal ikke anvendes eksterne miljødata. Modulet udelades i den indledende dokumentation for LCA på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse.

B4 – Udskiftninger

En udskiftning omfatter affaldsbehandling af den eksisterende byggevare og produktionen af den nye byggevare svarende til summen af modulerne A1-3 og C3-4. Udskiftninger forekommer for bygningsdele med kortere levetid end betragtningsperioden, og som derfor forventes udskiftet én eller flere gange. Udskiftninger af byggevarer regnes i henhold til EN 15978 som hele udskiftninger. Det vil sige, at for en byggevare med en levetid på 30 år udskiftes hele byggevaren efter 30 år. Det sker også, selvom byggevaren ved en betragtningsperiode på 50 år kommer til at have en restlevetid på 10 år. Levetider skal rekvireres fra SBi 2013:30, Appendiks G – Faktiske middellevetider for bygningsdele.

B6 – Energi til bygningsdrift

Modul B6 omfatter klimapåvirkninger fra produktion af energi til bygningsdrift. Energi til bygningsdrift beregnes som energibehov uden energifaktorer efter BR18 og SBi-anvisning 213. Produktion fra vedvarende energianlæg fraregnes behovet for den respektive energikilde i henhold til bygningsreglementet. Her kan der forekomme negative værdier, fx hvis solceller producerer mere strøm, end der er behov for el til bygningsdrift. Vedvarende energiproduktion ud over mængden, der er indregnet i energirammen, og som eksporteres til forsyningsnettet, skal tilordnes modul D. De enkelte energiformers klimapåvirkninger beregnes separat med de i Bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 11, angivne faktorer. Dataene indeholder energikildernes miljøbelastninger fremskrevet efter den forventede udvikling af energisektoren (COWI, 2020). Klimapåvirkninger af bygningsinstallationers materialer indgår i modulerne A1-5, B4, C3-4 og D.

 

C3-4 – Endt levetid
Processer ved enden af bygningens betragtningsperiode omfatter affaldsbehandling, forberedelse til genbrug og eventuel bortskaffelse. Ved brug af miljøvaredeklarationer med C-moduler, som er baseret på danske affaldsscenarier, skal disse C-moduler anvendes. Ved brug af miljøvaredeklarationer med C-moduler, som ikke er baseret på danske affaldsscenarier, skal erstatningsmodulerne fra Bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 10 anvendes. Ved brug af generiske data fra Ökobaudat med manglende C-moduler skal der ligeledes anvendes disse moduler.

D – Potentialer uden for projektet

Modulet afspejler de potentielle gevinster eller belastninger fra genbrug og genanvendelse af byggevarer efter endt levetid. Disse klimapåvirkninger opstår derfor efter endt levetid for de materialer, der udskiftes i løbet af betragtningsperioden, samt ved nedrivning af bygningen. Resultatet angives separat fra de øvrige resultater.

Valg af scenarier for D-moduler følger proceduren i C3-4 – endt levetid. Hvis der fortsat mangler D-moduler efter denne procedure, sættes klimapåvirkningen for D-modulet til nul.

Bygningsrelateret vedvarende energiproduktion ud over behov til bygningsdrift i henhold til energirammeberegning, som eksporteres til det kollektive forsyningsnet, skal rapporteres i dette modul.