At bo i ro - tiny houses ved Behandlingsstedet Egedal

Sidst opdateret 09/01/2022
Bygningstype: Nybyggeri boliger, tiny houses og fælleshus
Størrelse: 3x37 m² + 84 m² fælleshus
Forventet ibrugtagning: Ultimo 2022
Budgetinterval: 5-6 mio. kr.

Kort beskrivelse af byggeprojektet

Behandlingsstedet Egedal behandler psykisk og socialt udfordrede unge i alderen 15-23 år. 

Formålet med “At bo i Ro” er, at kunne tilbyde særligt skærmede tiny-house inspirerede solo bo-enheder, der er opført med udgangspunkt i begrebet “helende arkitektur”, hvor de alvorligst udfordrede unge kan modtage særligt intensiv og beroligende omsorg og behandling i en periode, indtil lysten til at indgå i fællesskaber igen kan vælges til.

I ”At bo i Ro” er det vigtigt at de fysiske rammer for behandlingen afspejler en overskuelig og tryg bolig, man kan føle sig hjemme i.

Der planlægges opført tre fritliggende mindre bo-enheder samt et mindre fælleshus til disse tre enheder i haven ved Behandlingsstedet Egedal.

Projektet opføres med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania.

Bygherre og samarbejdspartnere

  • Den Selvejende Institution Egedal

    Bygherre

    egedal.nu
  • Tegnestuen Stedse ApS

    Rådgiver

    stedse.dk

Motivation for deltagelse

I forbindelse med projektet "At Bo i Ro" vil der blive arbejdet med forskellige aspekter af bæredygtighed og der vil blive set på arkitekturens potentiale for at bidrage til en helende proces. Når man arbejder med helende arkitektur er det nødvendigt at arbejde med elementer som for eksempel dagslys, støj og rumakustik.

Den frivillige bæredygtighedsklasse ses som et godt fundament for at arbejde med bæredygtighed og berører temaer som alle er nødvendige for projektet. 

Tilmeldte og dokumenterede krav

 

 

Krav

Tilmeldt

Kravet er dokumenteret*


Livscyklusvurdering X -

Ressourceanvendelse på byggepladsen X

Totaløkonomisk analyse X -

Drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet X -

Dokumentation af problematiske stoffer X -

Afgasninger til indeklimaet X -

Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet X -

Støj fra ventilationssystemer i boliger X -

Rumakustik i boliger X -

* Det vil fremgå af casen, om den indsendte dokumentation er modtaget af BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, som står for evalueringen af den frivillige bæredygtighedsklasse.