18 almene familieboliger - Svinget 5 i Sorring

Sidst opdateret 12/03/2021
Bygningstype: Almene familieboliger
Størrelse: 1.600 m²
Forventet ibrugtagning: September 2022
Budgetinterval: 20-30 mio. kr.

Kort beskrivelse af byggeprojektet

Der skal etableres en ny afdeling på en udstykket grund fra en landejendom i Sorring for Silkeborg Boligselskab. Udgangspunktet for bebyggelsen er en hybrid mellem rationelle rækkehuse suppleret med gårdhavehusenes kvaliteter. Boligerne opføres grupperet 3 og 3 med fokus på at sikre private opholdsarealer, hvor bygningernes form udnyttes til at skabe afskærmede uderum til alle boliger. 

 

I arkitekturen er der taget højde for at sikre gode lysindfald samtidig med at orientering og udhæng skal afhjælpe evt. gener fra overophedning. Samtidigt skaber det de udvendige opholdsarealer, der fordrer brug hele året. Materialeholdningen tilpasser sig områdets karakter som naturområde og er valgt ud fra et vedligeholdelsesmæssigt synspunkt sammenholdt med en æstetisk og oplevelsesmæssig vinkel. 

Bygherre og samarbejdspartnere

Motivation for deltagelse

Silkeborg Boligselskab ønsker at opføre boliger med fokus bæredygtighed. Nye boliger opføres allerede nu i høj kvalitet ved brug af robuste løsninger og materialer med lang levetid og lavt vedligehold samt med fokus på godt indeklima og lavt energiforbrug.

 

Projektet ønsker at have fokus på valg af væsentlige bygningsdele ift. livscyklusanalyse (LCA) og totaløkonomi (LCC), hvor fordele og ulemper vil blive synliggjort som en del af deltagelse i afprøvningen af FBK.

 

Det ønskes fokus på materiale- og produktstyring i forhold til at undgå miljøproblematiske stoffer og afgasninger til indeklimaet.

 

Det skal ligeledes gennem projektet identificeres hvilke løsninger der skal til for at overholde fremtidens krav til dagslys, rumakustik og støj fra tekniske installationer.

Tilmeldte og dokumenterede krav

 

 

Krav

Tilmeldt

Kravet er dokumenteret*


Livscyklusvurdering X -

Ressourceanvendelse på byggepladsen X

Totaløkonomisk analyse X -

Drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet X -

Dokumentation af problematiske stoffer X -

Afgasninger til indeklimaet X -

Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet X -

Støj fra ventilationssystemer i boliger X -

Rumakustik i boliger X -

* Det vil fremgå af casen, om den indsendte dokumentation er modtaget af BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, som står for evalueringen af den frivillige bæredygtighedsklasse.