Feldballe Friskolen

Sidst opdateret 02/11/2020
Bygningstype: Tilbygning til skole
Størrelse: 250 m²
Forventet ibrugtagning: Februar 2021
Budgetinterval: 3,93 mio. kr.

Kort beskrivelse af byggeprojektet

Feldballe Friskolen er et udviklingsprojekt der fletter innovation med arkitektur der gør en forskel. Projektets udvikling har været drevet af en grundlæggende nysgerrighed efter at blive klogere på nye byggeteknikker og en mere biobaseret tilgang til byggematerialer.

 

Projektet er en tilbygning til Feldballe Friskolen, en tilbygning der opdatere byggeriet som helhed til at kunne håndtere kravene til fremtidens skole. Foruden de rent arealmæssige krav i form af nye faglokale og lokaler for de ældste klassetrin løser skolen således samtidig en række andre udfordringer.

 

Adgangsforholdene forbedres, forbindelsen til og udnyttelsen af udearealerne rundt om skolen optimeres, der dannes en beskyttende støjbarriere mod en befærdet vej, anvendeligheden af nuværende og nye arealer forbedres.

 

Bygherre og samarbejdspartnere

Motivation for deltagelse

Afprøvningen af FBK vil give indsigt i og evaluering af tiltagene og løsningerne valgt for det konkrete projekt. Det vil påvirke den resterende del af dette projekts faser, men måske mere vigtigt danne vidensgrundlag for fremtidige projekter.

 

Desuden har det fra projektets start været en præmis at projektet og selve skolen, skulle bruges aktivt i undervisningen. Afprøvningen af FBK og disse resultater vil således blive en del af denne læring og vidensdeling.

 

Det forventes at vurdere Feldballe Friskole iht. alle 9 krav i FBK med tilpasninger inden for støj fra ventilationssystemer og rumakustik. Det giver mening da projektet er udviklet med netop det helhedsorienterede sigte. Den vidensopsamling har stor værdi og vil medvirke til den føromtalte sporbarhed og gennemsigtighed.

 

Tilmeldte og dokumenterede krav

 

 

Krav

Tilmeldt

Kravet er dokumenteret*


Livscyklusvurdering X -

Ressourceanvendelse på byggepladsen X

Totaløkonomisk analyse X -

Drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet X -

Dokumentation af problematiske stoffer X -

Afgasninger til indeklimaet X -

Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet X -

Støj fra ventilationssystemer i boliger X -

Rumakustik i boliger X -

* Det vil fremgå af casen, om den indsendte dokumentation er modtaget af BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, som står for evalueringen af den frivillige bæredygtighedsklasse.