Ny Hyllehøj Daginstitution

Sidst opdateret 18/10/2021
Bygningstype: Integreret daginstitution
Størrelse: 1.090 m²
Forventet ibrugtagning: Februar 2023
Budgetinterval: 20 mio. kr.

Kort beskrivelse af byggeprojektet

Der er tale om en daginstitution til 88 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Byggeriet forventes udbudt i fagentreprise. 

Byggeriet er i én etage og er beliggende i et område med naturgas

Den nuværende anlægssum, som Byrådet har bevilliget, lyder på 20 mio. kr. ekskl. moms. Der er imidlertid søgt om yderligere 6 mio. kr. ekskl. moms til projektet for at styrke muligheden for at realisere de politiske ønsker om et bæredygtigt byggeri.

Projektet medtager FBK fra et meget tidligt stadie og krav fra FBK er medtaget i det udsendte byggeprogram, som totalrådgiveren pt. er ved at omsætte til et dispositionsforslag. 

 

Bygherre og samarbejdspartnere

  • Middelfart Kommune

    Bygherre

    Middelfart.dk
  • Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

    Rådgiver

    sj.dk
  • Rum Arkitekter

    Rådgiver

    rum.as
  • Oluf Jørgensen

    Rådgiver

    ojas.dk
  • Realdania

    Realdania støtter afprøvningen af den frivillige bæredygtighedsklasse i dette projekt

    Realdania.dk

Motivation for deltagelse

Middelfart Kommune er en klimakommune der har en målsætning om at arbejde ambitiøst med bæredygtighed. Kommunen har tidligere DGNB certificeret rådhuset, men ønsker at afsøge andre muligheder på mindre projekter, hvor en DGNB certificering vil udgøre for stor en andel af det samlede budget. Den frivillige bæredygtighedsklasse er et oplagt alternativ til en DGNB certificering, idet den frivillige bæredygtighedsklasse blandt andet medtager livscyklusvurderinger af den samlede bygning, skærpede krav til dokumentation af miljøpåvirkning fra byggepladser og håndtering af uønskede stoffer på EU’s kandidatliste. I DGNB systemet er det muligt at fravælge flere af punkterne i den frivillige bæredygtighedsklasse, mens de er formuleret som krav i den frivillige bæredygtighedsklasse. 

Tilmeldte og dokumenterede krav

 

 

Krav

Tilmeldt

Kravet er dokumenteret*


Livscyklusvurdering X -

Ressourceanvendelse på byggepladsen X

Totaløkonomisk analyse X -

Drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet X -

Dokumentation af problematiske stoffer X -

Afgasninger til indeklimaet X -

Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet X -

Støj fra ventilationssystemer i boliger U U

Rumakustik i boliger U U

* Det vil fremgå af casen, om den indsendte dokumentation er modtaget af BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, som står for evalueringen af den frivillige bæredygtighedsklasse.

 

U = Kravet gælder kun boliger