Spørgsmål og svar

Sidst opdateret 19/06/2020

Generelle spørgsmål og svar

Generelle spørgsmål og svar


FBK er en selvstændig vejledning, som fungerer uafhængigt af BR. Hvis man deltager i testen af FBK, skal kravene derfor ikke dokumenteres i byggesagen overfor kommunen, men sendes til BUILD via hjemmesiden FBKtest.dk.

Alle BR’s krav skal dog forsat dokumenteres overfor kommunen. Det vil betyde, at der i nogle tilfælde vil være et overlap  i forhold til FBK, fx ift. dagslys.

Der er ikke tale om konkurrerende ordninger og ordningerne kan supplere hinanden.

Ambitionen med FBK er, at den skal være enkel og omkostningslet at anvende af enhver bygherre.

Når FBK på sigt bliver obligatorisk i bygningsreglementet, skal den skabe et nationalt minimumsniveau for bæredygtighed i byggeriet.

Det er muligt at tilmelde sit byggeprojekt testen i alle byggeriets faser og allerede opførte byggerier er også velkomne til at deltage i testen af den frivillige bæredygtighedsklasse, herunder i casebanken.

Den eneste forudsætning er, at det skal dokumenteres at byggeriet enten helt eller delvist opfylder den frivillige bæredygtighedsklasse. Det betyder, at det er muligt at deltage, selvom byggeriet ikke når helt i mål i testfasen med alle krav i klassen. Det forudsættes som udgangspunkt, at samtlige krav følges. Hvis der ikke er mulighed for at efterleve enkelte krav, bør dokumentationen for byggeriet suppleres af en forklaring herfor, som kan indgå i evalueringen af klassen.

Dokumentation for overholdelse af krav sendes til BUILD, som foretager evalueringen af klassen, via hjemmesiden FBKtest.dk.


Nej

Der er nedsat et testpanel, som består af byggeriets brancheforeninger og andre organisationer, som beskæftiger sig med byggebranchen. Du kan se testpanelets deltagere på Bæredygtighedsklasse.dk.
Testpanelet blev nedsat i forbindelse med lanceringen af den frivillige bæredygtighedsklasse. Panelet består af byggeriets brancheforeninger og andre organisationer, som beskæftiger sig med byggebranchen.
Ja, det er netop formålet med testfasen, at alle krav skal evalueredes grundigt med henblik på at fastsætte det rette niveau.
Støj i storrumskontorer, dagsinstitutioner mv. er i højere grad en følge af arbejdsmiljørelaterede problemstillinger end af de installationstekniske. Derfor er der valgt at fokusere akustikkravene til boliger.
Der er tale om en timebaseret simulering.
Vi har valgt, at det er vigtigst at sikre godt dagslys i stuer. Det følger i øvrigt også den tilgang til differentiering af dagslyset i boliger, som indgår i bygningsreglementets almindelige tilgang.
Radon i bygninger er, som der skrives, allerede dækket i bygningsreglementet i forhold til et fornuftigt kravniveau.  Det er valgt ikke at stille krav til måling af radon, fordi relevansen af en måling i nogen grad vil svinge afhængig af bygningstypologi og -alder. 

Spørgsmål og svar om livscyklusvurdering

Spørgsmål og svar om test af den frivillige bæredygtighedsklasse ift. renoveringsprojekter

Den indledende LCA bruges i designfasen til at træffe de rette valg og indikere bygningens miljøpåvirkning. Der er dermed flere antagelser i den indledende LCA.

Afsluttende LCA laves, når byggeriet er færdigt, og den endelige miljøpåvirkning kan dokumenteres. Her kendes de anvendte materialer og ressourceforbruget på byggepladsen.
Energiforbruget fra byggeprocessen skal kun angives samlet. Når der anvendes LCAbyg vil emissionsfaktorer fra et år automatisk blive knyttet til det samlede energiforbrug. Det kan være, at kommende LCAbyg versioner vil gøre det muligt at knytte emissionsfaktorer til det specifikke år, som vil give mere præcise resultater.
For at understøtte en enkel klasse er det valgt, at der kun skal dokumenteres for én betragtningsperiode. Betragtningsperioden på 50 år er valgt grundet international harmonisering, da 50 år anvendes i Level(s) og i et flertal af de europæiske lande.
Den afsluttende LCA bruges til at dokumentere den endelige miljøpåvirkning. De mest optimale valg træffes ved at favne de tre dimensioner i bæredygtigt byggeri. Det vil sige ved at betragte hele bygningen samt træffe de bedste valg ud fra den miljø- og klimamæssige, den sociale og den økonomiske kvalitet.
Det blev valgt ikke at angive forskellige niveauer i kravet om LCA i den frivillige bæredygtighedsklasse, da fokus i første omgang er på selve anvendelsen af og metoden i LCA.  
Nej, men eftersom der er meget fokus på klimapåvirkningen, som CO2-ækvivalenter dokumenterer, bliver CO2-ækvivalenter omtalt mest i LCA-kravet. LCA-resultater skal angives i syv øvrige miljøpåvirkningskategorier og ressourceindikatorer.
Kravet går som udgangspunkt på dokumentation, men hvis et materiale indeholder stoffer på kandidatlisten, bør det kun anvendes, hvis det ikke kan udbyttes med et andet, der ikke indeholder stoffer på kandidatlisten. 
Transport af byggevarer og jord til byggepladsen indgår i modul A4. Transport mellem byggeplads og øvrige beliggenheder i forbindelse med byggeprocessen skal også dokumenteres.

For de fem byggevarer med den største samlede vægt skal dokumentationen indeholde alle transportformer og afstande i leveringskæden fra produktionssted til byggepladsen.

Transport af de andre byggevarer og jord dokumenteres med den dominerende transportform fra produktionssted til byggepladsen. Ved ukendt transportform skal der vælges ’standard lastbil’, og ved ukendt afstand skal der vælges 500 km for byggevarer og 200 km for og jord.
Modul B1 Brug og B2 Vedligehold er relevante at medtage. Dog mangler der fortsat flere undersøgelser for disse moduler for at få udviklet ensartede metoder.

Spørgsmål og svar om renoveringsprojekter

Spørgsmål og svar om efterlevelse af den frivillige bæredygtighedsklasse i ombygnings- og renoveringsprojekter

Kravet om livscyklusvurdering efterleves som ved nybyggeri, men der gælder særlige regler for beregning af klimapåvirkningen for ændringer i eksisterende bygninger. Dvs. ved ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en hhv. indledende og endelig livscyklusvurdering (LCA), som vurderer bygningens samlede klimapåvirkning. Vejledningen til kravet om LCA redegør kortfattet for livscyklusvurderingens ’Systemafgrænsning for ombygninger og renoveringer’.

 

Ideelt set bør livscykluspåvirkninger iagttages ved alle indgreb i byggeriet, da summen af disse udgør en meget stor omsætning af energi og materialer i det danske samfund med en stor klimapåvirkning til følge.

 

LCA bør anvendes for hele bygningen, fra den tidlige designproces, til ombygningen og renoveringen er gennemført. På den måde kan LCA indgå som beslutningsgrundlag gennem alle projektfaserne, så klimaeffekten fra alle ændringer kan ses i en sammenhæng og med det samme. Det kan eksempelvis være en sammenligning af to varianter for en ny tagbelægning, vinduer eller vedligehold af facaden. På den måde kan LCA-baserede krav også indgår i fx indkøbsmål, rammeaftaler, driftsplan og lignende.

 

Inden en bygherre beslutter sig for at investere i ombygning og renovering, er det en god idé at se på ændringerne i en større sammenhæng, både af hensyn til hvilke dele der omfattes, men også af hensyn til en langsigtet plan. I nogle tilfælde kan det nemlig betale sig, både økonomisk og i forhold til klimapåvirkningen, at slår flere tiltag sammen i en ombygning og renovering eller omvendt, at planlægge tiltagene fordelt over en længere årrække.

 

Ressourcer anvendt til udarbejdelse af livscyklusvurdering i ombygnings- og renoveringsprojekter giver også værdi for bygherren på sigt, da LCA-modellen kan genbruges som værktøj i alle fremtidige beslutningsprocesser. Det kræver dog, at LCA-beregningen er tilgængelig og løbende ajourføres.

 

I meget gamle ejendomme, som ikke har gennemgået større ændringer, kan tegningsgrundlaget være mangelfuldt. Ikke desto mindre findes der værktøjer og ekspertise til kortlægning af sammensætningen af eksisterende ejendomme. Det gælder bl.a. energikonsulenters bygningsgennemgange i relation til energimærkningsordningen, byggesagkyndiges tilstandsrapporter og rådgivers almindelige kortlægning ved større renoveringer.

 

Værktøjet LCAbyg 5.0 understøtter livscyklusvurderinger af eksisterende bygninger i forbindelse med ombygning og renovering efter følgende metode:

 

  1. Først kortlægges bygningens eksisterende bygningsdele, så man opnår en liste over mængder af de anvendte materialer. Til disse knyttes ikke modul A1-A3, men kun B4, C3 og C4 samt evt. D.
  2. De materialer, som skal fjernes under renoveringen, markeres til affaldsbehandling eller givetvis recirkulering.
  3. Øvrige materialer, som har en kortere levetid end betragtningsperioden på 50 år, skal tilskrives en restlevetid. Disse dele antages at blive affaldsbehandlet og erstattet med nye dele i fremtiden.
  4. De nye dele defineres på samme måde som ved nybyggeri, blot med forskudt starttidspunkt.
  5. Til sidst angives energiforbruget til bygningsdriften (B6).

 

På dette grundlag beregner LCAbyg bygningens klimapåvirkning fra tidspunktet for renovering frem til en tænkt nedrivning om 50 år. Resultatet kan påvirkes ved ændret materialevalg, omfang af ændringer og energieffektivitet.

Kravet efterleves som ved nybyggeri. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.

Kravet efterleves som ved nybyggeri. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet efterleves som ved nybyggeri, hvis ombygningen og renoveringen griber ind i forhold der påvirker indeklimaet. Hvis ombygningen og renoveringen alene vedrører udskiftning af fx taget, vil det ikke være nødvendigt at udarbejde en drifts- og vedligeholdelsesplan. I ombygnings- og renoveringsprojekter, hvor en drifts- og vedligeholdelsesplan vurderes ikke at være nødvendig, skal der redegøres herfor som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet efterleves som ved nybyggeri. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet efterleves som ved nybyggeri, hvis ombygningen og renoveringen griber ind i forhold der påvirker indeklimaet i arbejdsrum og beboelsesrum. Hvis I som rådgivere vurderer, at der fx er brug for en både før- og eftermåling, der dokumenterer forskellen fra før og efter ombygningen og renoveringen, eller I vurderer det slet ikke giver mening at måle afgasning til indeklimaet, fx fordi der alene er tale om en udskiftning af tag og facade, redegør I herfor som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet gælder kun nybyggeri, ligesom kravet i BR kun gælder nybyggeri. Kravet er dog gældende, hvis ombygningen og renoveringen også vedrører ændret anvendelse, fx erhverv, der ombygges til boliger. I renoverings- og ombygningsprojekter redegøres der kort for typen af ombygning og renovering som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet efterleves som ved nybyggeri, hvis ventilationssystemet er en del af ombygningen og renoveringen. Hvis ombygningen og renoveringen alene vedrører udskiftning af fx tag og vinduer, vil det ikke være nødvendigt at efterleve kravet. I ombygnings- og renoveringsprojekter, hvor kravet til støj fra ventilationssystemet vurderes ikke at være relevant, skal der redegøres herfor som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet efterleves som ved nybyggeri, ved ombygninger eller ændret anvendelse, hvor to eller flere rum lægges sammen til opholdsrum med et gulvareal på mindst 20 m2. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.