Spørgsmål og svar

Sidst opdateret 02/02/2021

1. Spørgsmål og svar om livscyklusvurdering (LCA)

Spørgsmål og svar om livscyklusvurdering (LCA)

Den indledende LCA bruges i designfasen til at træffe de rette valg og indikere bygningens miljøpåvirkning. Der er dermed flere antagelser i den indledende LCA.

Afsluttende LCA laves, når byggeriet er færdigt, og den endelige miljøpåvirkning kan dokumenteres. Her kendes de anvendte materialer og ressourceforbruget på byggepladsen.
Energiforbruget fra byggeprocessen skal kun angives samlet. Når der anvendes LCAbyg vil emissionsfaktorer fra et år automatisk blive knyttet til det samlede energiforbrug. Det kan være, at kommende LCAbyg versioner vil gøre det muligt at knytte emissionsfaktorer til det specifikke år, som vil give mere præcise resultater.
For at understøtte en enkel klasse er det valgt, at der kun skal dokumenteres for én betragtningsperiode. Betragtningsperioden på 50 år er valgt grundet international harmonisering, da 50 år anvendes i Level(s) og i et flertal af de europæiske lande.
Den afsluttende LCA bruges til at dokumentere den endelige miljøpåvirkning. De mest optimale valg træffes ved at favne de tre dimensioner i bæredygtigt byggeri. Det vil sige ved at betragte hele bygningen samt træffe de bedste valg ud fra den miljø- og klimamæssige, den sociale og den økonomiske kvalitet.
Det blev valgt ikke at angive forskellige niveauer i kravet om LCA i den frivillige bæredygtighedsklasse, da fokus i første omgang er på selve anvendelsen af og metoden i LCA.  
Nej, men eftersom der er meget fokus på klimapåvirkningen, som CO2-ækvivalenter dokumenterer, bliver CO2-ækvivalenter omtalt mest i LCA-kravet. LCA-resultater skal angives i syv øvrige miljøpåvirkningskategorier og ressourceindikatorer.
Kravet går som udgangspunkt på dokumentation, men hvis et materiale indeholder stoffer på kandidatlisten, bør det kun anvendes, hvis det ikke kan udbyttes med et andet, der ikke indeholder stoffer på kandidatlisten. 
Transport af byggevarer og jord til byggepladsen indgår i modul A4. Transport mellem byggeplads og øvrige beliggenheder i forbindelse med byggeprocessen skal også dokumenteres.

For de fem byggevarer med den største samlede vægt skal dokumentationen indeholde alle transportformer og afstande i leveringskæden fra produktionssted til byggepladsen.

Transport af de andre byggevarer og jord dokumenteres med den dominerende transportform fra produktionssted til byggepladsen. Ved ukendt transportform skal der vælges ’standard lastbil’, og ved ukendt afstand skal der vælges 500 km for byggevarer og 200 km for og jord.
Modul B1 Brug og B2 Vedligehold er relevante at medtage. Dog mangler der fortsat flere undersøgelser for disse moduler for at få udviklet ensartede metoder.
Nej, der er ikke en straffaktor. EPD’er skal anvendes, hvis de findes for den anvendte byggevare, ellers bruges generisk data.

Der findes i dag ikke meget miljødata for genbrugsmaterialer, hvilket begrænser muligheden for at regne på det. Men brug det endelig for de materialer hvor det findes, og som anvendes i jeres projekt.

 

Det er et område som forhåbentlig får mere og mere opmærksomhed, og hvor der på sigt udvikles mere miljødata.  

Ja. Læs mere om efterlevelse af den frivillige bæredygtighedsklasse i ombygnings- og renoveringsprojekter.

Se spørgsmål og svar om efterlevelse af den frivillige bæredygtighedsklasse i ombygnings- og renoveringsprojekter.
 
Emissionsfaktorerne er opdateret i både FBK og LCAbyg. I den første udgave var der en fejl.

Krav om ressourceanvendelse i byggefasen er i første omgang holdt simpelt i LCA-beregningen. Lige nu har vi ikke turen retur med og der tages ikke stilling til om bilerne er halvfyldte eller ej, da der bruges en fast transportform.

 

Kun afstande, transportform og tilhørende byggevarer skal dokumenteres. Læs mere herom på s. 66 i vejledningen under Ressourceanvendelse på byggepladsen, Transport.

BUILD – Institut for byggeri, by og miljø tilbyder bl.a. kurser og har udviklet en række video-tutorials for LCAbyg version 5, som fører dig gennem værktøjet skridt for skridt.

 

Styrelsen har derudover, i samarbejde med BUILD, udviklet en supplerende vejledning om LCA i praksis. Det hele kan tilgås under emnet ’Supplerende vejledning og videndeling’.

Det er rigtigt, at klimapåvirkningen fylder en del når der snakkes om LCA for bygninger. I kravet om LCA i FBK skal en bygnings påvirkning dog opgøres i øvrige miljøpåvirkningskategorier og ressourceindikatorer, fx forsuring og total primærenergi. Se Bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 11.

2. Spørgsmål og svar om ressourceanvendelse på byggepladsen

Udbud er et godt sted at starte, men endnu tidligere vil være endnu bedre. Det handler i høj grad om at indtænke nye metoder og aftaler, og det starter allerede ved valg af byggegrund, herunder vurdering af evt. nedrivning og nybyg kontra renovering. 

For at kende det faktiske forbrug fra byggeprocessen vil det være mest retvisende at medtage ressourceforbruget fra produktionen af de præfabrikerede elementer på fabrikken, men som kravet er formuleret, kan det undlades.

 

En mulighed er at indgå en aftale med fabrikanten om levering af data for dennes energi- og ressourceforbrug. På den måde opnås både den mest retvisende livscyklusvurdering og samtidig kan dokumentationen indgå i evalueringen af klassen og bidrage med indsigter, der kan indgå i vurderingen af kommende krav om ressourceforbrug på byggepladsen.

 

Der bliver set nærmere på problemstillingen i en analyse af kravet om ressourceforbrug på byggepladsen, der løber parallelt med testfasen.

3. Spørgsmål og svar om totaløkonomisk analyse (LCC)

Der er ingen konkrete planer om indførelse af en grænseværdi for LCC.

5. Spørgsmål og svar om dokumentation af problematiske stoffer

Kravet til at indsamle dokumentation af problematiske stoffer er rettet mod de stoffer og medfølgende datablade, der som følge af krav i kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen allerede forefindes på byggepladsen.
For nuværende handler kravet om at dokumentere hvor og hvilke problematiske stoffer der er anvendt i byggeriet af hensyn til bygningens drift, vedligehold og renovering. 

Forslaget om at opstille og vurdere alternative løsninger uden problematiske stoffer er dog interessant, og det vil blive overvejet i det videre arbejde med kravet.

6. Spørgsmål og svar om afgasninger til indeklimaet

Radon i bygninger er allerede dækket i bygningsreglementet i forhold til et fornuftigt kravniveau. Det er valgt ikke at stille krav til måling af radon, fordi relevansen af en måling i nogen grad er afhængig af bygningstypologi og -alder. 
Niveauet for afgasning af formaldehyd svarer til WHO Indoor Air Quality guidelines 2010.
Der findes flere stoffer, som man kan vælge at måle for i forbindelse med en vurdering af indeklimaet. Baggrunden for at den frivillige bæredygtighedsklasse stiller krav om måling af TVOC og formaldehyd er at sikre, at bygningens ventilationsprincip kan leve op til at fjerne afgasningerne.
Vinduer, yderdøre og interne døre skal være lukkede i mindst 24 timer, inden målingen foretages i det lukkede rum. Ventilationen sættes i gang højst 3 timer før målingen udføres. Ventilationssystemet køres med styring for brugstiden om vinteren i hele perioden.

7. Spørgsmål og svar om detaljeret eftervisning af dagslysniveauet

Der er tale om en timebaseret simulering.
Vi har valgt, at det er vigtigst at sikre godt dagslys i stuer. Det følger i øvrigt også den tilgang til differentiering af dagslyset i boliger, som indgår i bygningsreglementets almindelige tilgang.

9. Spørgsmål og svar om akustik i boliger

Støj i storrumskontorer, dagsinstitutioner mv. er i højere grad en følge af arbejdsmiljørelaterede problemstillinger end af de installationstekniske. Derfor er det valgt at fokusere akustikkravene på boliger.

10. Tværgående spørgsmål og svar om den frivillige bæredygtighedsklasse

Generelle spørgsmål og svar

FBK er en selvstændig vejledning, som fungerer uafhængigt af BR. Hvis man deltager i testen af FBK, skal kravene derfor ikke dokumenteres i byggesagen overfor kommunen, men sendes til BUILD via hjemmesiden FBKtest.dk.

Alle BR’s krav skal dog forsat dokumenteres overfor kommunen. Det vil betyde, at der i nogle tilfælde vil være et overlap  i forhold til FBK, fx ift. dagslys.

Der er ikke tale om konkurrerende ordninger og ordningerne kan supplere hinanden.

Ambitionen med FBK er, at den skal være enkel og omkostningslet at anvende af enhver bygherre.

Når FBK på sigt bliver obligatorisk i bygningsreglementet, skal den skabe et nationalt minimumsniveau for bæredygtighed i byggeriet.

Den frivillige bæredygtighedsklasse er efterlevet, når dokumentationen for efterlevelsen af de enkelte krav er overleveret til BUILD via hjemmesiden FBKtest.dk.

 

Kravet om LCA er fx efterlevet, når der foreligger en indledende og endelig LCA, som vurderer bygningens klimapåvirkning iht. beregningsforudsætningerne, som findes i vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse.

Når der bygges nyt på en grund med en eksisterende bygningsmasse som rives ned, skal den eksisterende bygningsmasse ikke indgå i livscyklusvurderingen af den nye bygning. 

 

Skal der genbruges materialer fra den eksisterende bygningsmasse kan dette indgå i livscyklusvurderingen, hvis der foreligger miljødata herfor.

 

Når en eksisterende bygning renoveres, skal den eksisterende bygningsmasse opgøres og indgå i livscyklusvurderingen.

 

Læs mere herom under Spørgsmål og svar om renoveringsprojekter.

Bæredygtighedsklassens helhedsorienterede fokus på byggeriet kan give bygherre, bygningsejer og bruger værdi i form af:

 

  • Lavere miljø-og klimapåvirkning
  • Sundere indeklima
  • Holdbar økonomi i både opførelse og drift
 

11. Spørgsmål og svar om renoveringsprojekter

Principperne for bæredygtighedsklassen er, at den er enkel og omkostningslet at anvende og kan anvendes på alle bygningstyper og af alle bygherrer. Bæredygtighedsklassen er udviklet med udgangspunkt i nybyggeri, men vil også kunne anvendes og testes på større ombygninger.

 

Det er dog ikke alle krav, der er lige relevante eller som skal opfyldes ved samme metode, når der arbejdes med den eksisterende bygningsmasse.

 

Nedenfor finder du svar på, hvordan klassens ni krav kan anvendes i ombygnings- og renoveringsprojekter.

Spørgsmål og svar om efterlevelse af den frivillige bæredygtighedsklasse i ombygnings- og renoveringsprojekter

Kravet om livscyklusvurdering efterleves som ved nybyggeri, men der gælder særlige regler for beregning af klimapåvirkningen for ændringer i eksisterende bygninger. Dvs. ved ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en hhv. indledende og endelig livscyklusvurdering (LCA), som vurderer bygningens samlede klimapåvirkning. Vejledningen til kravet om LCA redegør kortfattet for livscyklusvurderingens ’Systemafgrænsning for ombygninger og renoveringer’.

 

Ideelt set bør livscykluspåvirkninger iagttages ved alle indgreb i byggeriet, da summen af disse udgør en meget stor omsætning af energi og materialer i det danske samfund med en stor klimapåvirkning til følge.

 

LCA bør anvendes for hele bygningen, fra den tidlige designproces, til ombygningen og renoveringen er gennemført. På den måde kan LCA indgå som beslutningsgrundlag gennem alle projektfaserne, så klimaeffekten fra alle ændringer kan ses i en sammenhæng og med det samme. Det kan eksempelvis være en sammenligning af to varianter for en ny tagbelægning, vinduer eller vedligehold af facaden. På den måde kan LCA-baserede krav også indgår i fx indkøbsmål, rammeaftaler, driftsplan og lignende.

 

Inden en bygherre beslutter sig for at investere i ombygning og renovering, er det en god idé at se på ændringerne i en større sammenhæng, både af hensyn til hvilke dele der omfattes, men også af hensyn til en langsigtet plan. I nogle tilfælde kan det nemlig betale sig, både økonomisk og i forhold til klimapåvirkningen, at slår flere tiltag sammen i en ombygning og renovering eller omvendt, at planlægge tiltagene fordelt over en længere årrække.

 

Ressourcer anvendt til udarbejdelse af livscyklusvurdering i ombygnings- og renoveringsprojekter giver også værdi for bygherren på sigt, da LCA-modellen kan genbruges som værktøj i alle fremtidige beslutningsprocesser. Det kræver dog, at LCA-beregningen er tilgængelig og løbende ajourføres.

 

I meget gamle ejendomme, som ikke har gennemgået større ændringer, kan tegningsgrundlaget være mangelfuldt. Ikke desto mindre findes der værktøjer og ekspertise til kortlægning af sammensætningen af eksisterende ejendomme. Det gælder bl.a. energikonsulenters bygningsgennemgange i relation til energimærkningsordningen, byggesagkyndiges tilstandsrapporter og rådgivers almindelige kortlægning ved større renoveringer.

 

Værktøjet LCAbyg 5.0 understøtter livscyklusvurderinger af eksisterende bygninger i forbindelse med ombygning og renovering efter følgende metode:

 

  1. Først kortlægges bygningens eksisterende bygningsdele, så man opnår en liste over mængder af de anvendte materialer. Til disse knyttes ikke modul A1-A3, men kun B4, C3 og C4 samt evt. D.
  2. De materialer, som skal fjernes under renoveringen, markeres til affaldsbehandling eller givetvis recirkulering.
  3. Øvrige materialer, som har en kortere levetid end betragtningsperioden på 50 år, skal tilskrives en restlevetid. Disse dele antages at blive affaldsbehandlet og erstattet med nye dele i fremtiden.
  4. De nye dele defineres på samme måde som ved nybyggeri, blot med forskudt starttidspunkt.
  5. Til sidst angives energiforbruget til bygningsdriften (B6).

 

På dette grundlag beregner LCAbyg bygningens klimapåvirkning fra tidspunktet for renovering frem til en tænkt nedrivning om 50 år. Resultatet kan påvirkes ved ændret materialevalg, omfang af ændringer og energieffektivitet.

Kravet efterleves som ved nybyggeri. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.

Kravet efterleves som ved nybyggeri. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet efterleves som ved nybyggeri, hvis ombygningen og renoveringen griber ind i forhold der påvirker indeklimaet. Hvis ombygningen og renoveringen alene vedrører udskiftning af fx taget, vil det ikke være nødvendigt at udarbejde en drifts- og vedligeholdelsesplan. I ombygnings- og renoveringsprojekter, hvor en drifts- og vedligeholdelsesplan vurderes ikke at være nødvendig, skal der redegøres herfor som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet efterleves som ved nybyggeri. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet efterleves som ved nybyggeri, hvis ombygningen og renoveringen griber ind i forhold der påvirker indeklimaet i arbejdsrum og beboelsesrum. Hvis I som rådgivere vurderer, at der fx er brug for en både før- og eftermåling, der dokumenterer forskellen fra før og efter ombygningen og renoveringen, eller I vurderer det slet ikke giver mening at måle afgasning til indeklimaet, fx fordi der alene er tale om en udskiftning af tag og facade, redegør I herfor som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet gælder kun nybyggeri, ligesom kravet i BR kun gælder nybyggeri. Kravet er dog gældende, hvis ombygningen og renoveringen også vedrører ændret anvendelse, fx erhverv, der ombygges til boliger. I renoverings- og ombygningsprojekter redegøres der kort for typen af ombygning og renovering som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet efterleves som ved nybyggeri, hvis ventilationssystemet er en del af ombygningen og renoveringen. Hvis ombygningen og renoveringen alene vedrører udskiftning af fx tag og vinduer, vil det ikke være nødvendigt at efterleve kravet. I ombygnings- og renoveringsprojekter, hvor kravet til støj fra ventilationssystemet vurderes ikke at være relevant, skal der redegøres herfor som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.
Kravet efterleves som ved nybyggeri, ved ombygninger eller ændret anvendelse, hvor to eller flere rum lægges sammen til opholdsrum med et gulvareal på mindst 20 m2. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.

12. Spørgsmål og svar om tilmelding

Spørgsmål og svar tilmelding

Det er muligt at tilmelde sit byggeprojekt testen i alle byggeriets faser og allerede opførte byggerier er også velkomne til at deltage i testen af den frivillige bæredygtighedsklasse, herunder i casebanken.

 

Den eneste forudsætning er, at det skal dokumenteres at byggeriet enten helt eller delvist opfylder den frivillige bæredygtighedsklasse. Det betyder, at det er muligt at deltage, selvom byggeriet ikke når helt i mål i testfasen med alle krav i klassen. Det forudsættes som udgangspunkt, at samtlige krav følges. Hvis der ikke er mulighed for at efterleve enkelte krav, bør dokumentationen for byggeriet suppleres af en forklaring herfor, som kan indgå i evalueringen af klassen.


Det er muligt at tilmelde sit byggeprojekt testen i alle byggeriets faser og i hele testperioden. Den eneste forudsætning er, at det skal dokumenteres at byggeriet enten helt eller delvist opfylder den frivillige bæredygtighedsklasse.

14. Spørgsmål og svar om dokumentation af krav

Dokumentation for overholdelse af krav i den frivillige bæredygtighedsklasse sendes til BUILD, som foretager evalueringen af klassen, via hjemmesiden FBKtest.dk.

Nej

Såfremt typehusene er ens, kan dokumentation iht. totaløkonomisk analyse, drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet, detaljeret eftervisning af dagslyskravet, støj fra ventilationssystemer i boliger samt rumakustik i boliger, genbruges.

 

Krav om ressourceanvendelse på byggepladsen, dokumentation af problematiske stoffer og måling af afgasning til indeklimaet skal foretages i hvert enkelt byggeprojekt.

 

Livscyklusvurderingen kan næsten fuldstændigt genbruges. Dokumentation for modul A4 og A5, som omhandler byggeprocessen skal være opgjort ift. det faktiske ressourceforbrug for det enkelte hus.

Nej, men i praksis vil eksempelvis måling af afgasning til indeklimaet typisk blive fortaget af en 3. part.

Ja, det er muligt at eftersende dokumentationen. I forbindelse med indsendelse af dokumentationen skal det dog fremgå tydeligt i hvilken fase beregningerne er udført. Du vil blive bedt om at tage stilling til dette ifm. at du indsender dokumentationen til FBKtest.dk.

 

Hvis dit byggeri er færdigmeldt, kan du se bort fra kravet om indsendelse en indledende livscyklusvurdering, men du skal redegøre for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet.

Ja, hvis der ikke er fejl i dokumentationen, vil du modtage en tilbagemelding om, at du har indsendt tilfredsstillende dokumentation. Hvis der er fejl i dokumentationen, vil BUILD kontakte dig direkte.

15. Spørgsmål og svar evaluering test og testpanel

Der er nedsat et testpanel, som består af byggeriets brancheforeninger og andre organisationer, som beskæftiger sig med byggebranchen.
Nej. Testpanelet blev nedsat i forbindelse med lanceringen af den frivillige bæredygtighedsklasse. Panelet består af byggeriets brancheforeninger og andre organisationer, som beskæftiger sig med byggebranchen.
Ja, det er netop formålet med testfasen, at alle krav skal evalueredes grundigt med henblik på at fastsætte det rette niveau.