11. Spørgsmål og svar om renoveringsprojekter

Principperne for bæredygtighedsklassen er, at den er enkel og omkostningslet at anvende og kan anvendes på alle bygningstyper og af alle bygherrer. Bæredygtighedsklassen er udviklet med udgangspunkt i nybyggeri, men vil også kunne anvendes og testes på større ombygninger.

Det er dog ikke alle krav, der er lige relevante eller som skal opfyldes ved samme metode, når der arbejdes med den eksisterende bygningsmasse.

Nedenfor finder du svar på, hvordan klassens ni krav kan anvendes i ombygnings- og renoveringsprojekter.

Spørgsmål og svar om efterlevelse af den frivillige bæredygtighedsklasse i ombygnings- og renoveringsprojekter

Kravet om livscyklusvurdering efterleves som ved nybyggeri, men der gælder særlige regler for beregning af klimapåvirkningen for ændringer i eksisterende bygninger. Dvs. ved ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en hhv. indledende og endelig livscyklusvurdering (LCA), som vurderer bygningens samlede klimapåvirkning. Vejledningen til kravet om LCA redegør kortfattet for livscyklusvurderingens ’Systemafgrænsning for ombygninger og renoveringer’.

Ideelt set bør livscykluspåvirkninger iagttages ved alle indgreb i byggeriet, da summen af disse udgør en meget stor omsætning af energi og materialer i det danske samfund med en stor klimapåvirkning til følge.

LCA bør anvendes for hele bygningen, fra den tidlige designproces, til ombygningen og renoveringen er gennemført. På den måde kan LCA indgå som beslutningsgrundlag gennem alle projektfaserne, så klimaeffekten fra alle ændringer kan ses i en sammenhæng og med det samme. Det kan eksempelvis være en sammenligning af to varianter for en ny tagbelægning, vinduer eller vedligehold af facaden. På den måde kan LCA-baserede krav også indgår i fx indkøbsmål, rammeaftaler, driftsplan og lignende.

Inden en bygherre beslutter sig for at investere i ombygning og renovering, er det en god idé at se på ændringerne i en større sammenhæng, både af hensyn til hvilke dele der omfattes, men også af hensyn til en langsigtet plan. I nogle tilfælde kan det nemlig betale sig, både økonomisk og i forhold til klimapåvirkningen, at slår flere tiltag sammen i en ombygning og renovering eller omvendt, at planlægge tiltagene fordelt over en længere årrække.

Ressourcer anvendt til udarbejdelse af livscyklusvurdering i ombygnings- og renoveringsprojekter giver også værdi for bygherren på sigt, da LCA-modellen kan genbruges som værktøj i alle fremtidige beslutningsprocesser. Det kræver dog, at LCA-beregningen er tilgængelig og løbende ajourføres.

I meget gamle ejendomme, som ikke har gennemgået større ændringer, kan tegningsgrundlaget være mangelfuldt. Ikke desto mindre findes der værktøjer og ekspertise til kortlægning af sammensætningen af eksisterende ejendomme. Det gælder bl.a. energikonsulenters bygningsgennemgange i relation til energimærkningsordningen, byggesagkyndiges tilstandsrapporter og rådgivers almindelige kortlægning ved større renoveringer.

Værktøjet LCAbyg 5.0 understøtter livscyklusvurderinger af eksisterende bygninger i forbindelse med ombygning og renovering efter følgende metode:

  1. Først kortlægges bygningens eksisterende bygningsdele, så man opnår en liste over mængder af de anvendte materialer. Til disse knyttes ikke modul A1-A3, men kun B4, C3 og C4 samt evt. D.
  2. De materialer, som skal fjernes under renoveringen, markeres til affaldsbehandling eller givetvis recirkulering.
  3. Øvrige materialer, som har en kortere levetid end betragtningsperioden på 50 år, skal tilskrives en restlevetid. Disse dele antages at blive affaldsbehandlet og erstattet med nye dele i fremtiden.
  4. De nye dele defineres på samme måde som ved nybyggeri, blot med forskudt starttidspunkt.
  5. Til sidst angives energiforbruget til bygningsdriften (B6).

På dette grundlag beregner LCAbyg bygningens klimapåvirkning fra tidspunktet for renovering frem til en tænkt nedrivning om 50 år. Resultatet kan påvirkes ved ændret materialevalg, omfang af ændringer og energieffektivitet.

Kravet efterleves som ved nybyggeri. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.

Kravet efterleves som ved nybyggeri. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.

Kravet efterleves som ved nybyggeri, hvis ombygningen og renoveringen griber ind i forhold der påvirker indeklimaet. Hvis ombygningen og renoveringen alene vedrører udskiftning af fx taget, vil det ikke være nødvendigt at udarbejde en drifts- og vedligeholdelsesplan. I ombygnings- og renoveringsprojekter, hvor en drifts- og vedligeholdelsesplan vurderes ikke at være nødvendig, skal der redegøres herfor som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.

Kravet efterleves som ved nybyggeri. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.

Kravet efterleves som ved nybyggeri, hvis ombygningen og renoveringen griber ind i forhold der påvirker indeklimaet i arbejdsrum og beboelsesrum. Hvis I som rådgivere vurderer, at der fx er brug for en både før- og eftermåling, der dokumenterer forskellen fra før og efter ombygningen og renoveringen, eller I vurderer det slet ikke giver mening at måle afgasning til indeklimaet, fx fordi der alene er tale om en udskiftning af tag og facade, redegør I herfor som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.

Kravet gælder kun nybyggeri, ligesom kravet i BR kun gælder nybyggeri. Kravet er dog gældende, hvis ombygningen og renoveringen også vedrører ændret anvendelse, fx erhverv, der ombygges til boliger. I renoverings- og ombygningsprojekter redegøres der kort for typen af ombygning og renovering som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.

Kravet efterleves som ved nybyggeri, hvis ventilationssystemet er en del af ombygningen og renoveringen. Hvis ombygningen og renoveringen alene vedrører udskiftning af fx tag og vinduer, vil det ikke være nødvendigt at efterleve kravet. I ombygnings- og renoveringsprojekter, hvor kravet til støj fra ventilationssystemet vurderes ikke at være relevant, skal der redegøres herfor som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.

Kravet efterleves som ved nybyggeri, ved ombygninger eller ændret anvendelse, hvor to eller flere rum lægges sammen til opholdsrum med et gulvareal på mindst 20 m2. Efterleves kravet kun delvist eller slet ikke, skal der redegøres for dette som dokumentation for efterlevelsen af kravet. Redegørelsen skal bidrage til evt. justeringer af de enkelte krav i evalueringen af kravene.